mandag den 2. juli 2012

God sommerferie og tak for i år


Kære EG’ere

Eksamen og skoleåret 2011/2012 er slut. Og I kan holde velfortjent sommerferie.

Skoleåret 2011/2012 har igen været en bemærkelsesværdigt år for EG med en række milepæle:

Vi fik indviet nye og flotte rammer til undervisningen og det sociale liv på gymnasiet. Og flere af jer markerede jer stærkt på scenen sammen med TV2 ved indvielsen.

Årets Operation Dagsværk satte ny rekord på EG og blev på landsplan en af de bedste.

Vi har fået skabt en ny institution på skolen: Studiecaféerne 3 eftermiddage om ugen.

Vores værtsskab for Eurosport blev en stor succes – og så vandt vi for 4. år i træk

Vi fik et flot søgetal til gymnasiet og hf – og opretter hele 12 nye klasser i det kommende skoleår

Og så har vi haft besøg af en lang række kendte folk, f.eks. Carpark North, Per V, TV2, Hans Jørgen Bonnichsen, Andreas Bo, teatergruppen Rio Rose m.fl.

Tak for jeres indsats og bidrag såvel til studiehverdagen og de særlige milepæle i løbet af året.

I løbet af sommeren etableres første trin i vores nye science projekt i tårnbygningen. Observatoriet flyttes med stjernekikkerten op øverst i tårnet. Det er naturligvis en begivenhed, som vi fejrer i starten af det nye skoleår.

Det nye skoleår starter onsdag den 15. august:
Kl. 9.00 møder nye elever i 1g og 1hf.
Kl. 10.00 møder de ældre elever i 2g, 3g, 4g og 2hf.
Vi starter skoleåret med en fælles fotoevent og slutter første skoledag med et fællesarrangement i festsalen.

Med det nye skoleår gælder den nye Lov om røgfrie miljøer, som netop er vedtaget i Folketinget.

Rigtig god sommerferie til jer alle

Måske mødes vi på Roskilde festivalen, til Grøn Koncert eller andet i løbet af sommeren.

Pas godt på jer selv.

Erling