torsdag den 27. marts 2014

EG går i luften med ny hjemmeside, stor morgensamling samt forårsfest

Kære EG’ere

Så går EG i luften med en ny hjemmeside.
I vil når den er helt fiks og klar opleve en hjemmeside, der er endnu mere levende og med flotte farver. 


















Den vil være mere overskuelig end den hidtidige, og så håber jeg, at I vil sætte pris på, at billedserier ikke længere bliver vist sidevis, men netop i hele serier, samt at nyheder fra forsiden bliver gemt i et nyhedsarkiv.

I ugen fra mandag den 31. marts til fredag den 4. april sker der blandt andet følgende på EG:

Vi har en stor gruppe brobyggere på besøg mandag til tirsdag og onsdag til torsdag.

Så er det franskelevernes tur til at få besøg!  2g i fransk får besøg af 22 franske gymnasieelever og deres to lærere, Isabelle og Christine, her på Esbjerg Gymnasium fra tirsdag d.1. til tirsdag d.8. april.

Tirsdag 1. april har vi en stor morgensamling med musikindslag, videooptakt til forårsfesten samt præsentation af vores EuroSport hold, som få dage efter rejser til Polen for at forsvare det mesterskab, EG vandt foråret 2013 i Italien.

Ved morgensamlingen opfører EG holdet deres danseindslag, som skal bruges til åbningsceremonien søndag den 6. april. De sidste 4 år har EG vundet EuroSport i henholdsvis Belgien, Frankrig, Danmark og Italien.

Disciplinerne er i år for drengenes vedkommende fodbold, bordtennis og volleyball, mens det for pigerne er bordtennis, volleyball og ultimate.Fredag står 1v for musikken i 12-pausen.

....Og så er det jo fredag, at EG og Cosmopolet holder den store forårsfest fra kl. 19.00 – 24.00 med rød løber og luksusudgaven af det århusianske diskotek Thunder Power.

Mange hilsner
Erling

torsdag den 20. marts 2014

Rektors Blog Uge 13

Kære EG’ere

En ny kæmpe har set dagens lys i Esbjerg: Rybners som nu har samlet alle erhvervsuddannelser under sig og sammen med disse også fortsat har stx.
Det kan måske blive lidt klemt.

I Ugeavisens leder foreslår redaktøren, at EG s slogan fremover kan være: Vælg EG, hvis du vil være student! Den vil vi arbejde videre med...og har I gode forslag, så send dem til os.

I næste uge har vi brobyggere mandag til tirsdag og nye fra onsdag til torsdag.
Tag rigtigt godt i mod dem. Måske skal de være vores kommende studenter.

Mandag og tirsdag har vi også italienske udvekslingselever fra et gymnasium i Milano på besøg.

Vi har morgensamling tirsdag kl. 9.45 med musikindslag (Hjalte, Malthe, Morten, Niklas og Emil), optakt til forårsfesten, vigtig info om klassekampennødhjælp til AT synopsis samt diverse opdateringer.

Musikken i 12-pausen fredag står 3d for.

Og så fik vi jo på sidste morgensamling offentliggjort resultatet af lectio afstemningen: Jeg tror, at vi snupper både Dybvad og Klan.


Mange hilsner
Erling

torsdag den 13. marts 2014

Morgensamling, håndboldbilletter og offentliggørelse af karakterer


Kære EG’ere

I uge 12 fra mandag den 17. marts til fredag den 21. marts sker der blandt andet følgende udover den almindelige undervisning på skolen:

Mandag til tirsdag og igen onsdag til torsdag får vi besøg af 53 brobyggere fra 8. klasserne. De skal både have særskilt undervisning og være med i undervisning i 1g klasser.

Tirsdag har vi morgensamling kl. 9.45 med musikindslag, billeder fra forårscaféen, optakt til den kommende forårsfest og frøkåringsamt forskellige opdateringer.

Fredag står 2d for musikken i 12-pausen.

Og så er det fredag, at karaktererne offentliggøres på lectio.

Vi har fået en række fribilletter til Team Esbjergs næste hjemmekamp mod København Håndbold lørdag den 22. marts kl. 14.15. Du kan afhente billet på kontoret.

Mange hilsner
Erling

torsdag den 6. marts 2014

Forårscafé, italiensk film café og stormøde for alle eleverne

Kære EG’ere

Efter en opbrudsuge vender vi i uge 11 tilbage til normalskemaet og en række af de aktiviteter, der også kendetegner livet på EG.

Mandag 10. marts starter 5 ugers brobygning for 8. klasserne. Det er her den store og væsentlige brobygning ligger nu og fremover.

Vi skal være værter for omkring 400 folkeskoleelever, der kommer 2 dage ad gangen.
Og som noget nyt vil gæsterne komme ind i venskabsklasser. Tag godt imod gæsterne.

Tirsdag den 11. marts kl. 9.45 har vi morgensamling med som lovet 2 musikindslag, billeder fra karnevalsfesten og optakt til italiensk film café og forårscaféen fredag.

Torsdag den 13. marts holder elevrådet stormøde for alle eleverne kl. 10.55 i festsalen.

Senere torsdag er der italiensk film café fra kl. 15.30 til 17.30  - med en Oscar vinder!

Torsdag 13. marts om aftenen er vi værter for et arrangement af Esbjerg Kulturskole med den verdensberømte håndboldtræner Ulrik Wilbek om Vilje til talentet.
Vi har 50 fribilletter, i første omgang til vores egne talentelever. Eventuelle resterende pladser bliver annonceret på morgensamlingen efter først til mølle princippet.














Musikken i 12-pausen fredag den 14. marts står 1d for.

Og så runder vi ugen af med forårscafé fredag fra kl. 14.00 – 17.00.
I kan møde et velspillende live band La La La, der tæller musikere, som har gået på EG (hvor et par af dem akkompagnerede Tine Dickow).

Mange hilsner
Erling