fredag den 23. marts 2012

Finale i klassekampen, morgensamling og fransk film café

Kære EG’ere

Så når vi til finalen i årets klassekamp. Afgørelsens time er kommet. Mange ugers fight mellem klasserne indbyrdes og mod lærerholdet skal nu afgøres i en finale,
hvor vinderholdet fejres på morgensamlingen og med et festligt frokostbord i kantinen efter påskeferien.

Finalerne afvikles fredag den 30. marts fra kl. 13.45.

I uge 13 sker i øvrigt:

Vi har brobyggere på besøg mandag til tirsdag og nye hold onsdag til torsdag.

Tirsdag er der morgensamling med musikindslag fra 3a, nyt om frøkåringen og forårsfesten samt optakt til finalen i klassekampen og fredagens franske film café.

Fredag står 2e for musikken i frokostpausen.

Kl. 14.00 er der fransk film café.

Og samtidig med denne afvikles finalen i klassekampen.

Flere har spurgt til vores ansøgertal for det kommende skole. Her er de: Samlet har vi fået 440 ansøgere, og de fordeler sig med 376 til stx og 64 til hf.

Mange hilsner
Erling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar