torsdag den 15. september 2011

Studierejser, morgensamling og frokostmusik



Kære EG’ere

Stor ros til jer fra politikerne for et stort fremmøde og en medlevende deltagelse i valgarrangementet i mandags. Og så må jeg da også nok sige, at der er flot tilmelding til valgaftenen torsdag den 15. september på skolen.

Uge 38 (mandag den 19. september til fredag den 23. september) er den store studierejseuge på EG. Alle 3g klasserne er i Spanien, Italien osv,
ligesom 2f med tysk tager til Berlin sidst på ugen. Held og lykke med jeres rejser!

For os hjemmeblivende er der morgensamling tirsdag kl. 9.45 med musikindslag, optakt til Carpark North koncerten den 28. september på EG mm.

Tirsdag, onsdag og torsdag holder studiecaféerne åbent fra kl. 13.45 – 16.45.

Onsdag er der guidemøde kl. 9.45 i auditoriet.

Musikken i 12-pausen fredag står 2e for!

Og husk så, at vi ugen efter har et tæt program på skolen med morgensamling (tirsdag), forældreaften for 1g/1hf også tirsdag (husk at aflevere tilmeldinger fra jeres forældre senest torsdag den 22. september), koncert med Carpark North onsdag aften, naturvidenskabsfestival onsdag fra kl. 8.15 – 15.00, konference om undervisningsmiljø torsdag fra kl. 10.00 – 15.00 samt fransk filmcafé fredag eftermiddag.

Mange hilsner
Erling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar