torsdag den 1. september 2011

Indvielse, morgensamling med musik, billeder og Månedens Mary samt oversigt over kommende arrangementer



Kære EG’ere
Jeres klassebilleder vil nu kunne ses på skolens hjemmeside. Se dem før naboklassen.

Uge 36 (mandag  5. september til fredag 9. september)                                                                                                                                  
I næste uge 36 har vi morgensamling tirsdag kl. 9.45 med musikindslag, billeder fra fredagscaféen, information om Operation Dagsværk og ikke mindst startskuddet på en ny sæsons Månedens Mary, som er vores matematisk orienteret konkurrence med gavekort til Nordisk Film og fribilletter til Tobakken.

Torsdag fejrer vi nybyggeriet med et stort invielsesarrangement, som I alle sammen skal være med i. Vi vil være både elever, lærere og gæster (skolens bestyrelse, samarbejdspartnere og sponsorer).

Programmet er:

13.45 Festsalen: Billeder, taler, musikindslag og appetitvækker på parkour showet
14.15: Forfriskning og chips i kantinerummet
14.45: Parkour show ved den blå tårnbygning i nybyggeriet
15.00: Dørene åbnes til hallen
15.15: Koncert med TV2 og EG elever som kor
16.40: Slut

Forældre, som er tilmeldt arrangementet, kan komme ind i hallen fra kl. 15.00. Bed dem oplyse hvem de er forældre til på skolen.

Fredag står 1z for musikken i 12-pausen. Husk at aflevere cd (20 – 25 minutters musik) på kontoret i løbet af torsdagen.

Kommende arrangementer

Mandag den 12. september: Valgarrangement for alle i 2. modul

Torsdag 15. september: Valgaften på skolen fra kl. 19.30

Onsdag den 28. september: Koncert med Carpark North på EG fra kl. 20.30. Dørene åbnes kl. 19.30, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer. Selve koncerten varer fra kl. 20.30 – 22.00. Husk at der er gratis entre for alle EG elever!

Ligeledes onsdag den 28. september: Stor naturvidenskabsfestival på EG fra kl. 8.15 – 14.30 med en række virksomheder, videregående uddannelser samt besøg af 7. klasses elever fra byens folkeskoler.

Onsdag 5. oktober kl. 10.10: Fællesarrangement med forfatteren Niels Lyngsø og gruppen Stemmejernet. Arrangementet er en optakt til EG s lyrikkonkurrence, der i år er et mesterskab i rap.

Fredag den 7. oktober: Aftenfest på EG fra kl. 19.00 – 24.00 med diskotek.

Ligeledes fredag den 7. oktober: Fransk film café fra kl. 14.00 – ca 17.00. Gratis entre.


Hør mere om ovennævnte arrangementer på de kommende morgensamlinger!


Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at det er fra næste weekend og en uge frem, at I kan se udsendelsen om EG på TVEsbjerg, som en journalist og et par filmfolk har lavet optagelser til over nogle dage. Udsendelsen vises 500 gange!

Mange hilsner
Erling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar