onsdag den 9. november 2011

Årets store fest, morgensamling, tophåndbold på EG og live optræden i kantinen


Kære EG’ere

I ugerne 46, 47 og 48 har vi brobygning med 10.klasserne.

Mandag den 14. november og tirsdag den 15. november starter vi med et 2-dages forløb med elever fra Sydvestjyllands Efterskole, Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, Bieringshus Efterskole, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole samt Rørkjær Skole.

Tirsdag er der morgensamling kl. 9.45 med musikindslag (Rasmus og Christine fra 3a), opdatering på klassekampen, præmiering af Månedens Mary, status på Operation Dagsværk, ”Vil du forbedre dine mundtlige karakterer"-kursus i uge 47 og 48 samt optakt til fransk filmcafé.

Musikken i 12-pausen bliver lidt anderledes i uge 46:
Tirsdag står EP for musikken i 12-pausen.
Og torsdag er der live musik i kantinen kl. 11.45 – 12.05 med Echo Me og den afrikanske  sangerinde Jay Brown.

Tirsdag aften er der tophåndbold på EG kl. 19.30. Team Esbjerg spiller semifinale i pokalturneringen mod Sønderjyske. Fribilletter kan afhentes på kontoret efter ’først til mølle princippet’.

Onsdag er der arrangement for 3g og 2hf i 3.modul. Uddannelseskaravanen stiller op i festsalen, hvor en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner  præsenterer deres uddannelser og karrieremuligheder.
Se på lectio om din klasse er på i første eller anden halvdel af modulet!

Og ugen slutter af med årets store fest på EG:

Godt 1600 deltager i fødselsdagsfesten på EG. Det er ny rekord.

Fredag den 18. november står EG på den anden ende. 1600 elever, forældre og medarbejdere deltager i den årlige fødselsdagsfest.
Det er ny rekord, der kan lade sig gøre, fordi gymnasiet tager nybyggeriet med den nye sportshal med i festen.

Afgangsklasserne er i galla og optræder med lanciers og tango. 2g’erne giver den med diskodans og 80’er tøj og frisurer, medens første årgang
optræder med jive.

Programmet for festen ser således ud:

18.15: Rektor og de 2 elevkonferenciers byder velkommen.
18.30: Tre retters menu fra Den Røde Okse i kantinerummet og festsalen. Under middagen EG s fødselsdagssang og elevunderholdning.
21.00: Afgangsklasserne optræder med lanciers og tango i de nye sportshal. 1g’erne danser jive i idrætssalen.
22.00: 2g klasserne åbner ballet i festsalen med diskodans. Derefter live band og dans i festsalen.
Fra kl. 22.00 ligeledes krea-festival på gymnasiet med musikalsk optræden i dramasalen og videofestival med elevfilm i auditoriet.


Mange hilsner
Erling

Ingen kommentarer:

Send en kommentar