torsdag den 17. november 2011

Teaterforestillingen Vårbrud, EG mesterskabet i raplyrik, kursus i bedre karakterer, fransk film eftermiddag samt udtagelse til DM i gymnasiehåndbold



Så følger en ny uge med masser af aktiviteter på EG.

Mandag den 21. november starter 2 nye brobygningshold med elever fra 10. klasserne. Tag godt imod dem.

Tirsdag den 22. november har vi morgensamling kl. 9.45 med Liberation Army, julemånedens Mary, optakt til julecaféen 2. december samt EG update.

Ligeledes tirsdag er der udtagelse til DM i gymnasiehåndbold:

















 
Onsdag den 23. november har vi ekstra morgensamling kl. 9.45 med EG mesterskabet i raplyrik og billeder (masser af billeder fra fødselsdagsfesten, hvor vi har professionel fotograf på).

Ligeledes onsdag er der en særlig aktivitet i studiecaféen (udover den almindelige café):






 

Torsdag den 24. november står tilbuddene nærmest i kø til jer:

Kl. 13.45 opfører elever fra Esbjerg Kulturskoles MGK og TGK linje teaterstykket Vårbrud i vores nye dramasal. Flere tidligere og nuværende EG elever medvirker, og der er tale om et spændende og særdeles velspillet stykke.
Jeg har taget følgende med fra pressemeddelelsen:

Vårbrud – en moderne klassiker
Et drama om forbudt kærlighed, forstillelse, døden og håbet på trods.
11 skuespillere og 8 musikere fra Teater Grundkursus og Musikalsk Grundkursus, Esbjerg
Kulturskole, står på scenen i en nyfortolkning af Frank Wedekind’s klassiker ”Vårbrud” fra 1891.
Vi præsenterer en moderne klassiker, der ved sin uropførelse skabte ramaskrig og
politianmeldelse med sit tema om unges spirende seksualitet i et samfund låst fast i fordomme og
moral. Med over 100 år på bagen er stykket stadig lige aktuelt. Siden da er moraliteten forandret,
men er ungdommens grundlæggende vilkår ændret ret meget ?
Hvordan møder du voksenlivet og hvordan tackler du din seksualitet og dit behov for at finde dig
selv i en verden domineret af forbud, fortielser og løgne.
Hvordan bevarer du håbet, når alting ser mørkest ud?
Vårbrud er en evigt gyldig fortælling om ungdommens oprør mod de voksnes sjælelige forstening.

Vi har plads til 90 tilskuere til forestillingen, og man kan tilmelde sig (efter ’først til mølle’ princippet) på kontoret – hvis man ikke har undervisning i 4. modul torsdag.

Ligeledes torsdag er der fransk film med kage, kaffe, cacao og sodavand fra kl. 14.00 i 016:













 




















 
Og en fortættet uge slutter fredag med blandt andet musik i 12’eren, som 1f står for.

Mange hilsner
Erling








Ingen kommentarer:

Send en kommentar